tirsdag den 6. maj 2008

De lyse nætter

Så startede de lyse nætter, batterierne lades nu op en stor del af døgnet, og det betyder at jeg for første gang er på omgangshøjde i 23-ting. Har lagt et meget spændende dokument ud til deling, dog ikke så spændende at de delagtige har valgt at bidrage med noget, der kunne skabe yderligere spænding i dokumentet. Måske burde jeg tage ved lære af Jan Krabbe, gyserforfatteren i Angora by night, og lægge et megauhyggeligt dokument ud til deling - så kunne det muligvis skabe lidt opmærksomhed.
Wikipedia er blevet beriget med et stilfærdigt link til Mariager Bibliotek, inde i en større tekst. En solo-artikel skal nok lige gennemarbejdes inden man slipper den løs, det er trods alt forpligtende at være medredaktør på et netbårent leksikon, så i første omgang nøjes jeg med linket.